Chokoladeuddannelse til folket?

Formanden for Chokoladeselskabet, Tom Hansen, stillede til årets generalforsamling i Chokoladeselskabet følgende spørgsmål: “Kan du fortælle mig hvad god chokolade egentlig er?”

Mange der spiser chokolade med jævne mellemrum vil svare at god chokolade er chokolade med en høj procent af kakao. Det er sådan vi efterhånden er opdraget til at udvælge “god” chokolade. Når der er én der vil give mig chokolade, køber de oftest den chokolade der har den højeste procent af kakao – dvs. chokolade på ca. 85 procent (det er den højeste procent man pt kan få i gennemsnitssupermarkedet). Men – den chokolade har slet ikke nogen garanti for at smage godt!

Jeg har selv længe tænkt at “jo højere kakaoprocenten er, jo bedre er chokoladen” – men samtidig undret mig over at jeg ikke kunne li’ den. Og chokolade på 99% smager slet slet ikke godt! Den består strengt taget af kun kakaomasse og evt. en smule ekstra kakaosmør, og uden sukker smager det jo slet ikke som chokolade.

Læs Tom Hansens artikel “Kakaoprocenten om på bagsiden” og få hele forklaringen om chokoladens sammensætning og hvorfor han mener emnet er vigtigt.

(I øvrigt, når det nu alligevel handler om procenter, så synes jeg som regel bedst om en 60-64% chokolade. De kan nu smage meget forskelligt alt efter producent og navn, men sjovt nok er det alligevel stadig den kakaoprocent jeg oftest lander på.)