Kunsten at stå på hovedet

Jeg har den seneste måned haft et projekt – at lære at stå på hovedet på ægte yogi-manér. Det er egentlig ganske enkelt: Sid på knæene, tjek ind med hænder og arme, flet fingrene, sæt hovedet på gulvet, løft knæene, vip benene op (evt. ét ad gangen) og tjek ind i stillingen så du står stabilt.

Men altså, for en måned siden kunne jeg ikke engang komme derop. Det tog mig en weekend på yoga retreat med i alt 5 gange yoga og altså i hvert fald 10 gange hovedstand at nå dertil at jeg havde en idé om hvordan jeg skulle komme op – og så et par gange mere for også at få sparket mine ben op i luften helt selv. Nu kan jeg så komme op i hovedstand i en ruf, hvis jeg vel at mærke har en væg til støtte. Og så er den næste udfordring at stå på hovedet uden at skulle bruge væggen! Det lykkedes mig næsten idag, fordi jeg pludselig kom i tanke om følgende:

Man skal gøre kroppen helt lige, dvs. ind med røven, suge navlen ind til rygsøjlen, brystet neutralt. På det seneste har jeg forsøgt at gøre det til en vane at gå sådan i hverdagen (især fordi jeg tidligere altid har været meget svajrygget) – og ganske mirakuløst har det hjulpet på de fleste ryg- og skulderproblemer jeg har haft indtil nu! Så det kan godt betale sig at gå op i at gå og stå ordentligt. Det har også hjulpet en del med core-arbejde, mine mavemuskler kan meget mere nu..

Når man så står i hovedstand skal man huske at aktivere hele kroppen. Armene ned i gulvet, skuldrene væk fra ørerne, spænde ballerne, spænde i benene, aktivere fødderne.

Jeg er overbevist om at det ikke varer længe før jeg kan stå på hovedet helt uden at skulle støttes af væggen – så er næste projekt bare at komme op uden at skulle havde en væg til at stoppe mig før jeg når for langt ;o)