Uuhm, varm ka.. mælk-med-noget-i

Det regnede den anden dag, og jeg var gennemblødt og gennemkold. Og det undrede mig lidt, at jeg, da jeg kom hjem, kun havde lyst til varm kakao, selvom det var aftensmadstid. Da jeg så var igang med at lave kakaoen, orkede jeg ikke rigtig at røre kakao og sukker ud i lidt mælk osv – så det endte med at blive varm mælk med honning. Hvilket viste sig at være lige så godt. Hvorfor er det at varm-mælk-med-noget-i er noget af det mest beroligende, genopbyggende og hyggelige man kan forestille sig? Er det bare en ting man har vænnet sig til?